Børneklub
Stjerneklubben
hver onsdag
fra 18.00 - 19.30
Velkommen til et åbent kristent fællesskab i Durup missionshus
PLADS TIL ALLE ALDERSGRUPPER
Til møderne i Indre Mission i Nordsalling kommer der typisk 20 - 25 stykker. De fleste er nok fra 50 år og opefter, men er du yngre end det er du også meget velkommen. Vi har en børneklub, hvor der fortælles bibelhistorie for børn i alderen ca. 7 til 11 år.
KOM OG BESØG OS
Alle er velkomne i vores nyrenoverede missionshus i Durup, og det koster ikke noget at være med. Klik lidt rundt her på vores hjemmeside og kontakt os endelig, hvis du har spørgsmål.
Om os:
Indre Mission i Danmark – og Nordsalling
Indre Mission i Nordsalling er en del af Indre Mission, som er en selvstændig bevægelse i den danske Folkekirke – og bekender sig ligesom Folkekirken til den evangelisk-lutherske forståelse af kristendommen.
INDRE MISSION SIDEN 1861
Indre Mission blev stiftet i Stenlille i 1861, og i 1871 blev det første missionshus bygget i Randers. I 2011 kunne det kristne fællesskab fejre 150 års fødselsdag.
INGEN MEDLEMMER, MEN PLADS TIL ALLE
Indre Mission har ingen egentlige medlemmer, men modtager frivillige bidrag, hvor de, der ønsker det, giver efter evne. Der er cirka 400 lokale afdelinger rundt om i Danmark, blandt andet i Durup i Nordsalling. Her mødes vi normalt en gang om ugen i Durup Missionshus til blandt andet forkyndelse og fællessang. Formen er ofte friere end ved en gudstjeneste i kirken, og det sociale vægtes højt.
Alle er velkomne i Indre Mission!